Den politiske tumultariske situation i Danmark, betyder at vi skal have en ny regering med en række nye ministre.
Dette er en oplagt mulighed for en gang for alle at få forankret Danmarks overgang fra analogt samfund til digitalt service samfund - og bringe Danmark i spidsen for hvordan man kan få velfærd og digitalisering til at gå hånd i hånd.
Der er brug for en stærk digitaliseringsminister, som på tværs af alle ministerier kan gennemføre omlægningen således at vi som samfund kan have velfungerende digitale services for så vel borgere som virksomheder. Den nye minister skal også have ansvaret for civilsamfundets sikre anvendelse af ICT.
Der er en række elementer, som en sådan minister skal begynde at arbejde med:
* Nyt CPR - der er brug for en ny og fremadrettet måde at bruge CPR-systemet på og hvordan vi kan sammenkæde borgernes og virksomhedernes behov for sikker og tryg autentificering, med en fremtidssikret og eksport-bar løsningsmodel.
* Digitaliseret lovgivning - gennem automatisering af reglerne vil man opnå enkelhed og usvigelig retssikkerhed i beslutninger som træffes på objektive regler. Samtidig vil der kunne skabes en lang række effektiviseringer af den måde som den offentlige sektor fungere på - Danmark er grundlæggende nødt til at foretage en massiv omstilling af den offentlige sektor, ikke blot i form af behovet for flere varme hænder end kolde, men også på grund af det demografiske skifte, som vil betyde at Danmark indenfor 5-10 år vil mangle 60.000 i arbejdsstyrken.
* Sammenhængende digitalisering af den offentlige sektor - der er et stort arbejde - som kræver en stærk minister - som kan forankre digitaliseringen af den offenlige sektor - både ift stat, regioner og kommuner. Der spildes massive mængder tid og penge ved at fagministerier, enkelt regioner og enkelt kommuner vælger digitale løsninger som ikke benytter sig af den nyeste teknologi og som instisterer på at benytte sin ret til autonomi til selv at træffe ukoordinerede beslutninger. Den nye minister skal således sikre at der på tværs af den offentlige sektor bliver gjort op med "Not Invented Here" i den offentlige sektor.
* At der skabes en større synlighed af dansk digitalisering og de kvantespring vi har formået at gøre i en international kontekst. Der er brug for at inddrage industri eksperter i offentlig markedsføring og offentlige delegationer - fx er der oftest virksomhedsrepræsentanter i delegationerne til international netværk.
* At der i langt højre grad skabes et fundament for offentlig samkøb til at understøtte offentlige it-investeringer - ved at poole og udnytte den offentlige sektors indkøbskraft til at kickstarte Danmarks kommende millard-industrier. Særligt oplagt er et langt styrket fokus på velfærdsteknologi og ikke mindst hvordan man skaber værdiservices i den sammenhæng baseret på Danmarks årelange erfaring med at skabe fremtidens velfærdssamfund.
* Digital sikkerhed er afgørende for hvordan borgere og virksomheder har tillid til det digitaliserede servicesamfund. Der er brug for en national strategy for hvordan vi sikre borgere og virksomheder - og den offentlige sektor - i fremtidens digitaliserede servicesamfund. Der er brug for en styrket operationalisering af området, herunder hvordan man sikre dialog mellem den offentlige sektor, de private virksomheder og borgerne.
torsdag den 30. januar 2014
onsdag den 29. januar 2014
Databeskyttelsesdagen
Som i de tidligere år, inviterede ITB's IT-sikkerhedsudvalg til åbent udvalgsmøde i forlængelse af Databeskyttelsesdagen (www.databeskyttelsesdagen.dk) i går eftermiddag. I Komité salen på Børsen, som emmer af historie og fortidens beslutninger om hvordan det danske samfund skulle udvikle sig kommercielt, blev diskuteret en række emner, som alle på en eller anden måde rækker ind i fremtiden og som påvirker hvordan Danmark kan fastholde en førerposition på det ICT området.
Gennem 1½ time blev dagens taler og drøftelser på Datasikkerhedsdagen videreudviklet i en meget konstruktiv dialog mellem leverandører, interesseorganisationer og private og offentlige virksomheder.
Der er mange ting at gå videre med - og som Formand for ITB's IT-sikkerhedsudvalg glæder jeg mig over, hvor rig en diskussion vi havde - og hvor mange spændende temaer der blev slået an, men også hvor stor enighed der grundlæggende var omkring bordet på mange af temaerne.
De overordende temaer som blev drøftet var:
1) Hvordan kan man sikre, at der ikke er bagdører i software, som er placeret af fx NSA eller den ditto kinesiske? En udfordring er, at man faktisk ikke ved om det rent faktisk forholder sig således. Det kan også føre til den fejlslutning, at Open Source er bedre - da man kan inspisere koden. At man har adgang til kildekoden betyder på ingen måde at man kan afslører svagheder - datalogisk kalder man utilsigtede svagheder for "sideeffekter" og der regnes (i hele træskolængder) med at der pr. 10.000 linier kode er mindst én super kritisk såbarhed. Om efterretningstjenester rent faktisk har "manipuleret" bagdører ind i kommerciel software - eller om de har indlejret det i Open Source produktet - er ikke kendt - eller om de "blot" har et bagkatalog af fundne, men endnu ikke kendte af offentligheden sårbarheder som kan udnyttes (hvilket jo er den måde de fleste store kriminelle netværk opererer på) er ej heller kendt. Så der er rigtig mange usikkerhed ift. at træffe en konklusion om det ene eller det andet er et "sikkert" produkt.
2) Hvorfor bekymre sig om bagdører, når fordøren ofte står vidt åben - der er en udbredt tro på at hvis man køber en teknologi-dims, så sikrer den en mod angreb/dårligdomme/kriminelle - det IT-sikkerhedsmæssige fundament er grundlæggende ikke stærkt nok hos hverken borgere eller virksomheder.
3) Hvordan skal vi som nation håndtere IT-sikkerhed - borgere og virksomheder bliver fra i år tvangsdigitaliseret - det er en stor mundfuld for mange, især de digitalt udfordrede. Og ovenpå det kommer så at der er kriminelle der vil forsøge at underminere tilliden gennem misbrug - hvordan fastholder vi borgernes og virksomhedernes tillid til det digitale?
4) Hvorfor er der ikke en langt større fælles-offentlig / fælles-privat forankring af de samfundsmæssige problemstillinger omkring digitalisering og IT-sikkerhed. Det virker som om vi ikke har en samlet strategi - måske er det fordi IT-sikkerhed bliver set som "nørdernes" domæne og at det derfor ikke har nogensomhelst politisk forankring. Man henviser til at Forsvarsministeriet og Center for Cybersikkerhed er der - og at Politiet har oprettet Center for Cyberkriminalitet - men det er lidt som at lade ræven vogte gæs. Der er brug for en fælles-offentlig/privat aktør, som i alle borgeres og virksomheders interesse kan drive transformationen fra analogt samfund til digitalt samfund også med fokus på IT-sikkerhed.
5) Hvorfor bevæger vi os så langsomt ift. at finde fremtidens digitale autentificering? Danmark er langt fremme med digital autentificering - men det er vigtigt, at vi kommer ud over vores "elfensbenstårns" syndrom, hvor teknokrater i lukkede rum, beslutter ugennemtænkte løsninger for alle borgere og virksomheder. Der er brug for et "nationalt kompromis" om fremtidens CPR-system og hvordan vi autentificerer borgere og virksomheder i den digitale verden. Det er yderest glædeligt, at man har taget bolden i regi af IKT-vækstteamet og har påpeget nødvendigheden af Rådet for Digital Sikkerheds forslag om et nyt CRP-system.
Dette var blot et lille udpluk af drøftelserne og diskussionerne - hvis du har forslag eller ideer som du synes at kunne være interessante at drøfte fremadrettet, så skriv meget gerne en kommentar til dette indlæg.
Gennem 1½ time blev dagens taler og drøftelser på Datasikkerhedsdagen videreudviklet i en meget konstruktiv dialog mellem leverandører, interesseorganisationer og private og offentlige virksomheder.
Der er mange ting at gå videre med - og som Formand for ITB's IT-sikkerhedsudvalg glæder jeg mig over, hvor rig en diskussion vi havde - og hvor mange spændende temaer der blev slået an, men også hvor stor enighed der grundlæggende var omkring bordet på mange af temaerne.
De overordende temaer som blev drøftet var:
1) Hvordan kan man sikre, at der ikke er bagdører i software, som er placeret af fx NSA eller den ditto kinesiske? En udfordring er, at man faktisk ikke ved om det rent faktisk forholder sig således. Det kan også føre til den fejlslutning, at Open Source er bedre - da man kan inspisere koden. At man har adgang til kildekoden betyder på ingen måde at man kan afslører svagheder - datalogisk kalder man utilsigtede svagheder for "sideeffekter" og der regnes (i hele træskolængder) med at der pr. 10.000 linier kode er mindst én super kritisk såbarhed. Om efterretningstjenester rent faktisk har "manipuleret" bagdører ind i kommerciel software - eller om de har indlejret det i Open Source produktet - er ikke kendt - eller om de "blot" har et bagkatalog af fundne, men endnu ikke kendte af offentligheden sårbarheder som kan udnyttes (hvilket jo er den måde de fleste store kriminelle netværk opererer på) er ej heller kendt. Så der er rigtig mange usikkerhed ift. at træffe en konklusion om det ene eller det andet er et "sikkert" produkt.
2) Hvorfor bekymre sig om bagdører, når fordøren ofte står vidt åben - der er en udbredt tro på at hvis man køber en teknologi-dims, så sikrer den en mod angreb/dårligdomme/kriminelle - det IT-sikkerhedsmæssige fundament er grundlæggende ikke stærkt nok hos hverken borgere eller virksomheder.
3) Hvordan skal vi som nation håndtere IT-sikkerhed - borgere og virksomheder bliver fra i år tvangsdigitaliseret - det er en stor mundfuld for mange, især de digitalt udfordrede. Og ovenpå det kommer så at der er kriminelle der vil forsøge at underminere tilliden gennem misbrug - hvordan fastholder vi borgernes og virksomhedernes tillid til det digitale?
4) Hvorfor er der ikke en langt større fælles-offentlig / fælles-privat forankring af de samfundsmæssige problemstillinger omkring digitalisering og IT-sikkerhed. Det virker som om vi ikke har en samlet strategi - måske er det fordi IT-sikkerhed bliver set som "nørdernes" domæne og at det derfor ikke har nogensomhelst politisk forankring. Man henviser til at Forsvarsministeriet og Center for Cybersikkerhed er der - og at Politiet har oprettet Center for Cyberkriminalitet - men det er lidt som at lade ræven vogte gæs. Der er brug for en fælles-offentlig/privat aktør, som i alle borgeres og virksomheders interesse kan drive transformationen fra analogt samfund til digitalt samfund også med fokus på IT-sikkerhed.
5) Hvorfor bevæger vi os så langsomt ift. at finde fremtidens digitale autentificering? Danmark er langt fremme med digital autentificering - men det er vigtigt, at vi kommer ud over vores "elfensbenstårns" syndrom, hvor teknokrater i lukkede rum, beslutter ugennemtænkte løsninger for alle borgere og virksomheder. Der er brug for et "nationalt kompromis" om fremtidens CPR-system og hvordan vi autentificerer borgere og virksomheder i den digitale verden. Det er yderest glædeligt, at man har taget bolden i regi af IKT-vækstteamet og har påpeget nødvendigheden af Rådet for Digital Sikkerheds forslag om et nyt CRP-system.
Dette var blot et lille udpluk af drøftelserne og diskussionerne - hvis du har forslag eller ideer som du synes at kunne være interessante at drøfte fremadrettet, så skriv meget gerne en kommentar til dette indlæg.
mandag den 13. januar 2014
Digitaliseret lovgivning
Når man taler om digitaliseret lovgivning - eller digitaliseringklar lovgivning - tænker man ofte i første omgang på en lovgivningstekst eller policy, som på en enkel måde kan gøres til genstand for digitalisering - at man kan sætte en computer til at beregne, vurdere eller konkludere.
Men der er mange andre aspekter - og fordele ved digitaliseret lovgivning.
* Fra vugge-til-krukke tilgang
* Simulering
* Konsistens og effekt-check
* STP - Straight Through Processing (automatisering)
* Reduktion af snyd og fejl.
Fra vugge-til-krukke:
"Ægte" digitaliseringsklar lovgivning er kendetegnet ved, at man har en konsistent metode for hvordan man håndterer "fra ide til implementering" af en lov. Man kunne med fordel se på en ny model for kontanthjælp i Danmark:
1) Der skabes en politisk ide omkring en ændring af kontanthjælpen - dette skal i gennem folketinget som et lovforslag, hvorfor der udarbejdes en mængde vurderinger og konsekvenser af ændringerne - samtidig forhandles mellem de politiske partier ændringerne og ændringer til ændringerne, som ultimativt former den lovtekst som folketinget vedtager.
2) Efter lovens vedtagelse udstedes evt et cirkulære eller vejledning, som danner grundlagt for implementeringen hos den udførende myndighed - som de efter JP's artikel i går (http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6399416/kommunernes-vurderinger-af-unge-skal-undersoeges/) står klart, er der en række fortolkningsmuligheder - det vil sige, at der i lovgivningen er tale om en kombination af objektiv og subjektiv regelsætning.
3) Lovgivningen eller policyen indarbejdes i et ICT-system - den traditionelle måde har været at myndigheden har kravspecificeret systemet i samarbejde med et konsulentfirma, hvorefter man gennem udbud har konkurrenceudsat udviklingen / leveringen af et system som kunne leve op til kravene - ofte tager denne proces 1-2-3 (eller flere) år - og i mellemtiden har reglerne formentlig ændret sig drastisk.
Naturligvis er det digitale klart at foretrække fremfor det analoge. Jeg har eksempler fra udlandet, hvor man har digitaliseret processer som kunne beslaglægge en dygtig sagsbehandler i op til 4 uger, kan løses på 1-2 sekunder fordi IT kan sammenholde mængder af metadata (data om data) og de relevante regler ufatteligt hurtigt. Og samtidig er afgørelsen konsistent. Ofte ses der i manuelle afgørelser af være et væsentligt retssikkerhedsproblem, idet forskellige myndigheder (fx kommuner) kan træffe forskellig afgørelse med samme input.
Når man digitalliserer fra start-til-slut kan man opnå en række fordele - fx at man kan få den samlede tid fra man starter på en lovgivningsproces til denne er fuldt digitalt understøttet ned på under 1 år - selv for komplekse områder. Men det kræver naturligvis er man er villig til at fravælge den "gamle" måde, at gøre tingene på (og så længe det offentlige præges af NIH - Not Invented Here, bliver det nok op ad bakke).
Der findes idag veldefinerede standard IT-systemer, som kan håndtere hele flowet fra vugge-til-krukke af en lovgivningsproces. Men de bruges stort set ikke - hvis man ville gøre den offentlige sektor mere produktiv, kunne en grundlæggende omlægning af måden vi gør tingene på være interessant.
Simulering:
Et andet aspekt af digitaliseringsklar lovgivning er, at man kan simulere alle stadier af ændringer af en lov. Jeg tror ikke, at man ift. kontanthjælpsreformen har beregnet alle konsekvenser ift. alle potentielle modtagere og følgevirkerne heraf - ganske enkelt fordi man ikke har haft værktøjerne til dette. Men hvis man digitalisere lovgivningen allerede mens man konciperer, vil man kunne lave årsags-analyse og konsekvensanalyser - ganske enkelt vil man kunne simulere hvordan forskellige indkomstgrupper og personer vil blive ramt.
Vi så jo for nogle få år siden, da man omlagde børnecheckken, at de vedtagne regler blive ændret, da man politisk realiserede hvordan konsekvenserne af de vedtagne regler faktisk var - med digitaliseret lovgivning vil man kunne skabe gennemsigtighed ift. de faktiske konsekvenser - og naturligvis også hvordan andre ændringer (som dem der fremsættes under forhandlinger i Finansministeriet) vil ændre udkommet for forskellige grupper.
Konsistens:
Digitaliseringklar lovgivning vil samtidig med betyde en væsentlig simplificering af fortolkning af lovgivning - der vil stadig være behov for subjektiv afgørelse i en række sager. Mit foretrukne eksempel er, at vi ikke ønsker at have automatiserede afgørelser om børnefjernelse - dette skal være en subjektiv vurdering, naturligvis baseret på objektive kriterier.
Meget lovgivning / policy / regler er ganske objektive i deres beskrivelse - og disse egner sig ganske godt til at blive digitaliseret. Når reglerne er digitaliserede bliver de samtidige konsistente for alle - den enkelte sagsbehandler kan ikke påvirke afgørelsen, og det kan ansøgeren heller ikke - graden af lighed og retssikkerhed bliver markant forhøjet. Jeg har ikke grund til at tro, at der systematisk snydes med reglerne, men ofte sker der en subjektiv drejning af en regel, således at man enten over- eller under-fordeler en given ansøger, når man har manuel håndtering af fx tildelinger af services/tillæg.
STP:
Digitaliseringklar lovgivning kan desuden gøres til genstand for end-to-end digitalisering - der kan fx være tale om at man udfra nogle digitale data (metadata) er i stand til konkret af foretage en beregning af en social ydelse - hvis man kender alle datapunkter, er det nemt at beregne boligstøtten - og man kan nemt regulere denne hvis fx indkomst eller leje ændre sig.
Hvis man kombinere med M2M (maskine-til-maskine) kommunikation, vil man få højtydende IT, som kan automatisere uhyre effektivt. Det bedste jeg har set er en automatiseringsgrad på 99.98%.
Regleændrings-gennemsigtighed:
Når man har hele lovgivningsprocessen digitaliseret vil man også kunne se hvilke dele af en given lov eller policy der benyttes og hvordan dens udgiftsprofil ser ud - man kan nemlig skabe 1-1 relationer mellem den faktiske lov-komponent og den tilsvarende implementering i regi af det tilhørende IT-system (og disses betalingssystemer) - på denne måde bliver det nemt at spore hvordan en inkonsistens eller uhensigtsmæssighed er forankret i lov, og dermed korrigere sådanne uden alt for omfattende lovgivningsmæssige konsekvenser.
Men der er mange andre aspekter - og fordele ved digitaliseret lovgivning.
* Fra vugge-til-krukke tilgang
* Simulering
* Konsistens og effekt-check
* STP - Straight Through Processing (automatisering)
* Reduktion af snyd og fejl.
Fra vugge-til-krukke:
"Ægte" digitaliseringsklar lovgivning er kendetegnet ved, at man har en konsistent metode for hvordan man håndterer "fra ide til implementering" af en lov. Man kunne med fordel se på en ny model for kontanthjælp i Danmark:
1) Der skabes en politisk ide omkring en ændring af kontanthjælpen - dette skal i gennem folketinget som et lovforslag, hvorfor der udarbejdes en mængde vurderinger og konsekvenser af ændringerne - samtidig forhandles mellem de politiske partier ændringerne og ændringer til ændringerne, som ultimativt former den lovtekst som folketinget vedtager.
2) Efter lovens vedtagelse udstedes evt et cirkulære eller vejledning, som danner grundlagt for implementeringen hos den udførende myndighed - som de efter JP's artikel i går (http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6399416/kommunernes-vurderinger-af-unge-skal-undersoeges/) står klart, er der en række fortolkningsmuligheder - det vil sige, at der i lovgivningen er tale om en kombination af objektiv og subjektiv regelsætning.
3) Lovgivningen eller policyen indarbejdes i et ICT-system - den traditionelle måde har været at myndigheden har kravspecificeret systemet i samarbejde med et konsulentfirma, hvorefter man gennem udbud har konkurrenceudsat udviklingen / leveringen af et system som kunne leve op til kravene - ofte tager denne proces 1-2-3 (eller flere) år - og i mellemtiden har reglerne formentlig ændret sig drastisk.
Naturligvis er det digitale klart at foretrække fremfor det analoge. Jeg har eksempler fra udlandet, hvor man har digitaliseret processer som kunne beslaglægge en dygtig sagsbehandler i op til 4 uger, kan løses på 1-2 sekunder fordi IT kan sammenholde mængder af metadata (data om data) og de relevante regler ufatteligt hurtigt. Og samtidig er afgørelsen konsistent. Ofte ses der i manuelle afgørelser af være et væsentligt retssikkerhedsproblem, idet forskellige myndigheder (fx kommuner) kan træffe forskellig afgørelse med samme input.
Når man digitalliserer fra start-til-slut kan man opnå en række fordele - fx at man kan få den samlede tid fra man starter på en lovgivningsproces til denne er fuldt digitalt understøttet ned på under 1 år - selv for komplekse områder. Men det kræver naturligvis er man er villig til at fravælge den "gamle" måde, at gøre tingene på (og så længe det offentlige præges af NIH - Not Invented Here, bliver det nok op ad bakke).
Der findes idag veldefinerede standard IT-systemer, som kan håndtere hele flowet fra vugge-til-krukke af en lovgivningsproces. Men de bruges stort set ikke - hvis man ville gøre den offentlige sektor mere produktiv, kunne en grundlæggende omlægning af måden vi gør tingene på være interessant.
Simulering:
Et andet aspekt af digitaliseringsklar lovgivning er, at man kan simulere alle stadier af ændringer af en lov. Jeg tror ikke, at man ift. kontanthjælpsreformen har beregnet alle konsekvenser ift. alle potentielle modtagere og følgevirkerne heraf - ganske enkelt fordi man ikke har haft værktøjerne til dette. Men hvis man digitalisere lovgivningen allerede mens man konciperer, vil man kunne lave årsags-analyse og konsekvensanalyser - ganske enkelt vil man kunne simulere hvordan forskellige indkomstgrupper og personer vil blive ramt.
Vi så jo for nogle få år siden, da man omlagde børnecheckken, at de vedtagne regler blive ændret, da man politisk realiserede hvordan konsekvenserne af de vedtagne regler faktisk var - med digitaliseret lovgivning vil man kunne skabe gennemsigtighed ift. de faktiske konsekvenser - og naturligvis også hvordan andre ændringer (som dem der fremsættes under forhandlinger i Finansministeriet) vil ændre udkommet for forskellige grupper.
Konsistens:
Digitaliseringklar lovgivning vil samtidig med betyde en væsentlig simplificering af fortolkning af lovgivning - der vil stadig være behov for subjektiv afgørelse i en række sager. Mit foretrukne eksempel er, at vi ikke ønsker at have automatiserede afgørelser om børnefjernelse - dette skal være en subjektiv vurdering, naturligvis baseret på objektive kriterier.
Meget lovgivning / policy / regler er ganske objektive i deres beskrivelse - og disse egner sig ganske godt til at blive digitaliseret. Når reglerne er digitaliserede bliver de samtidige konsistente for alle - den enkelte sagsbehandler kan ikke påvirke afgørelsen, og det kan ansøgeren heller ikke - graden af lighed og retssikkerhed bliver markant forhøjet. Jeg har ikke grund til at tro, at der systematisk snydes med reglerne, men ofte sker der en subjektiv drejning af en regel, således at man enten over- eller under-fordeler en given ansøger, når man har manuel håndtering af fx tildelinger af services/tillæg.
STP:
Digitaliseringklar lovgivning kan desuden gøres til genstand for end-to-end digitalisering - der kan fx være tale om at man udfra nogle digitale data (metadata) er i stand til konkret af foretage en beregning af en social ydelse - hvis man kender alle datapunkter, er det nemt at beregne boligstøtten - og man kan nemt regulere denne hvis fx indkomst eller leje ændre sig.
Hvis man kombinere med M2M (maskine-til-maskine) kommunikation, vil man få højtydende IT, som kan automatisere uhyre effektivt. Det bedste jeg har set er en automatiseringsgrad på 99.98%.
Regleændrings-gennemsigtighed:
Når man har hele lovgivningsprocessen digitaliseret vil man også kunne se hvilke dele af en given lov eller policy der benyttes og hvordan dens udgiftsprofil ser ud - man kan nemlig skabe 1-1 relationer mellem den faktiske lov-komponent og den tilsvarende implementering i regi af det tilhørende IT-system (og disses betalingssystemer) - på denne måde bliver det nemt at spore hvordan en inkonsistens eller uhensigtsmæssighed er forankret i lov, og dermed korrigere sådanne uden alt for omfattende lovgivningsmæssige konsekvenser.
fredag den 10. januar 2014
Roadpricing - non invasive COTS technology?
A few days back the Danish commission on productivity (http://produktivitetskommissionen.dk/english) investigated the influence of trafic and transportation on productivity. Their aim is to find ways to increase the Danish productivity which is significant lower than other comparable countries productivity.
One of the suggestions was to have increased roadpricing and lowered bridge tolls. I agree with the commission that these initiatives will release significant productivity gains, as congestion (dynamic roadpricing) will be greatly reduced - and that increased inter-country commute will be more attractive (we will certainly go more often to Jutland and to Sweden, if the bridge tolls became lower).
Bridge tolls:
The current lowest toll between Denmark / Sweden is around 130 kr (one way, approx. $21) - compare this to the San Francisco Bay Bridge toll which is $4 (both ways). The same distance in Denmark is approximately 10 times as expensive as in US.
One might justify that in US the potential number of cars parsing is much higher, why the revenue and hence the ability to pay back the loans is higher - but do that justify such discrepancy between toll? I don't think so. Furthermore a decrease of the tolls should be matched by an increase - I personally believe that there is enough potential to half the prices in Denmark which will be off-setted by a similar increase in people using the bridges. If that doesn't happen one could increase of years before the bridges are payed back - instead of having like 30 years left to repay the loans, one could have 60 years - is would still be economically (and financially) sound to do that from a well-run state as Denmark's perspective.
Roadpricing:
The commission suggest to have widespread roadpricing in Denmark - but the Minister of Transportation, Pia Olsen Dyhr, don't want to do that because there is no technology able to do this, and she doesn't want Denmark to be a guinea pig - and compare then to the Danish Travel Card (http://politiken.dk/indland/politik/ECE2177299/pia-olsen-dyhr-danmark-skal-ikke-gaa-forrest-med-roadpricing/).
The Minister is wrong on several points here:
1) The premise of comparing roadpricing to the travel card is WRONG.
The Travel card tender was won by Thales supported by Accenture and Microsoft in 2004/2005 - and is only just recently put in operation. Besides a lot of technical mess on the consortium side, a number of Public Sector inflicted constraints had made the system incabable of utilizing models from existing / well-working travel card models - like Oyster Card in London.
To mention a few:
* The fact that the Travel card should interlink and calculate fares between more than 16 different local and regional public sector traffic companices, with each of them having different zones and pricing depending on routing and time of day. Rather than to make a national standard for zones, times and pricing, they tried to "force" system development to cope with this complexity - while this being quite easy to handle today as technologyes have enabled complex processing and complex rule handling, this was not the case in 2004. Hence this have created and still create a lot of issues in the "rightness" of the calculated fares.
* Another consideration was that the use of eg. an Oyster Card model would require all to enter / exit at a few places - and the objections was that this would ruin the architectural features of the danish railstations by fencing them - and hence a check-in/check-out model was asked for.
A roadpricing scheme could be much more easier and elegant to use and maintain. Hence there is noway that the complexity of the Travel Card can be compared to the simplicity of roadpricing - unless of course one wants to make the system totally complex initially.
2) Technology do exist!
I guess that when the Minister says that Denmark shouldn't develop the technology ourselves it is because the past Government closed the Danish on-track program for roadpricing because the Netherlands closed their program due to technology issues - Denmark decided to reuse / replicate whatever the Netherlands would do on Roadpricing.
And the Minister is absolutly right - we shouldn't "develop" our own technology solution - we should use EXISTING, Commercially-of-the-shelf technology to build roadpricing schemes. And would it be complicated - no; would it be expensive - no; would it be privacy intrusive - no.
A simple model that could work.
The way to start, would be to start with the free-ways (motorways). As entry / exit is very well defined one could use the EXISTING billing and payment system at the BRIDGE Toll system - and then offer car owners without a "BRO-BIZZ" one for free.
There should be put up at each entry (down the lane) / exit a "BROBIZZ" scanner, that would record id + place + entry time. And then calculating the fare between an entry and an exit would be very easy - and able to discout "off-peak" or weekend or holiday ...
Starting with the greater copenhagen area would enable a swift and workable solution. And it can be deployed in less than 1 year, as it REUSE EXISTING TECHNOLOGY and it is LOW COMPLEXITY.
Models that tracks GPS and calculate a stepwise (and more "fair" for everyone) roadpricing will be extremely complex and require devices that somehow share sensitive location information about a citizen - so would not suggest currently this as a solution.
So - by doing it quick and simple, it would work.
One of the suggestions was to have increased roadpricing and lowered bridge tolls. I agree with the commission that these initiatives will release significant productivity gains, as congestion (dynamic roadpricing) will be greatly reduced - and that increased inter-country commute will be more attractive (we will certainly go more often to Jutland and to Sweden, if the bridge tolls became lower).
Bridge tolls:
The current lowest toll between Denmark / Sweden is around 130 kr (one way, approx. $21) - compare this to the San Francisco Bay Bridge toll which is $4 (both ways). The same distance in Denmark is approximately 10 times as expensive as in US.
One might justify that in US the potential number of cars parsing is much higher, why the revenue and hence the ability to pay back the loans is higher - but do that justify such discrepancy between toll? I don't think so. Furthermore a decrease of the tolls should be matched by an increase - I personally believe that there is enough potential to half the prices in Denmark which will be off-setted by a similar increase in people using the bridges. If that doesn't happen one could increase of years before the bridges are payed back - instead of having like 30 years left to repay the loans, one could have 60 years - is would still be economically (and financially) sound to do that from a well-run state as Denmark's perspective.
Roadpricing:
The commission suggest to have widespread roadpricing in Denmark - but the Minister of Transportation, Pia Olsen Dyhr, don't want to do that because there is no technology able to do this, and she doesn't want Denmark to be a guinea pig - and compare then to the Danish Travel Card (http://politiken.dk/indland/politik/ECE2177299/pia-olsen-dyhr-danmark-skal-ikke-gaa-forrest-med-roadpricing/).
The Minister is wrong on several points here:
1) The premise of comparing roadpricing to the travel card is WRONG.
The Travel card tender was won by Thales supported by Accenture and Microsoft in 2004/2005 - and is only just recently put in operation. Besides a lot of technical mess on the consortium side, a number of Public Sector inflicted constraints had made the system incabable of utilizing models from existing / well-working travel card models - like Oyster Card in London.
To mention a few:
* The fact that the Travel card should interlink and calculate fares between more than 16 different local and regional public sector traffic companices, with each of them having different zones and pricing depending on routing and time of day. Rather than to make a national standard for zones, times and pricing, they tried to "force" system development to cope with this complexity - while this being quite easy to handle today as technologyes have enabled complex processing and complex rule handling, this was not the case in 2004. Hence this have created and still create a lot of issues in the "rightness" of the calculated fares.
* Another consideration was that the use of eg. an Oyster Card model would require all to enter / exit at a few places - and the objections was that this would ruin the architectural features of the danish railstations by fencing them - and hence a check-in/check-out model was asked for.
A roadpricing scheme could be much more easier and elegant to use and maintain. Hence there is noway that the complexity of the Travel Card can be compared to the simplicity of roadpricing - unless of course one wants to make the system totally complex initially.
2) Technology do exist!
I guess that when the Minister says that Denmark shouldn't develop the technology ourselves it is because the past Government closed the Danish on-track program for roadpricing because the Netherlands closed their program due to technology issues - Denmark decided to reuse / replicate whatever the Netherlands would do on Roadpricing.
And the Minister is absolutly right - we shouldn't "develop" our own technology solution - we should use EXISTING, Commercially-of-the-shelf technology to build roadpricing schemes. And would it be complicated - no; would it be expensive - no; would it be privacy intrusive - no.
A simple model that could work.
The way to start, would be to start with the free-ways (motorways). As entry / exit is very well defined one could use the EXISTING billing and payment system at the BRIDGE Toll system - and then offer car owners without a "BRO-BIZZ" one for free.
There should be put up at each entry (down the lane) / exit a "BROBIZZ" scanner, that would record id + place + entry time. And then calculating the fare between an entry and an exit would be very easy - and able to discout "off-peak" or weekend or holiday ...
Starting with the greater copenhagen area would enable a swift and workable solution. And it can be deployed in less than 1 year, as it REUSE EXISTING TECHNOLOGY and it is LOW COMPLEXITY.
Models that tracks GPS and calculate a stepwise (and more "fair" for everyone) roadpricing will be extremely complex and require devices that somehow share sensitive location information about a citizen - so would not suggest currently this as a solution.
So - by doing it quick and simple, it would work.
onsdag den 8. januar 2014
Teleforum 4th February 2014
The Danish Governments Expert Group on "Growth in ICT" will launch their report and recommendations in late January. During the Teleforum on Feb 4th I have been invited to give a point of view on the recommandations on growth of ICT and Information Security in my capacity of former Chairman of the Board at the council for greater IT-security, former member of the ENISA PSG as well as my EMEA role at Oracle.
I will later post my presentation here ...
ICT and Productivity
Today the Danish Productivity commission announced the 5th sub-report which from an ICT perspective is interesting, as it deals with 2 key infrastructures - transportation and digital infrastructure.
While the first might involve some digitalization in order to increase productivity (roadpricing to reduce congestion) the 2nd - digital infrastructure - is obviuosly filled with opportunities.
But it seems like the macro economists at the board have forgotten to speculate or extend therory into practise. They do a fine work in examining the impact of economic studies and econometric analysis of broadband coverage and capacity on productivity, but:
- where is the theory that will help conclude that more broadband capacity will drive increased flexibility and life-work balance so that employees will become more productive?
- where is the theroy conclusions that more capacity (cheaper) will drive new services and product innovation? UHD streaming will require next generation broadband and so will in-home video conferencing in real-life feeling. What about real time remote operations utiling robots and UHD picture quality across countries? What about M2M of Big Data real time ? And production of parts using 3D printers - that will also boost productivity thru higher broadband capacity.
The conclusions are that the main telco ought to be split up and that people is not demanding the extended network capacity - but investments done today will first really come to fruitation in 5-10 years. And DK have recently been ousted from the Top 5 globally on broadband capacity per capita - we are almost not in Top 10.
My advise to the Danish Government:
* Invest in bringing fiber out to the end-user by subsidizing those that want and use high capacities of broadband. This will improve work flexibility, productivity and
* Give (more) tax exemptions to companies who invest in high fiber based capacity and who give employees fiberbased access.
* Ensure that broadband companies shall begin providing end-2-end fiber to citizens - first in big cities. Allowed to own the fiber for 5 years before the fiber becomes part of a free marked.
* Ensure that the marked of fiber is free - there should be the same system as with electricity - there is an infrastructure "cost" and a service "cost" but the service provide is free to choose.
This way we can regain our place in the globla top 3 - hopefully overtaking South Korea - and sure it will benefit our productivity.
tirsdag den 7. januar 2014
Digitalization of Governments
Welcome to the Digitalization of Governments ...
A few years back I hosted a blog around the digtal service society and while this is still very much alive and kicking, I would like to explore and add more words that what Twitter can do to how Governments should behave in the digital world and how they should approach digitalization.
A few years back I hosted a blog around the digtal service society and while this is still very much alive and kicking, I would like to explore and add more words that what Twitter can do to how Governments should behave in the digital world and how they should approach digitalization.
The views expressed are purely my own. What I will try to share with this blog, will be my thoughts and ideas on how Governments could (and maybe should) change in order to go from the analogue state to the digital state.
Abonner på:
Opslag (Atom)