Forleden havde jeg fornøjelsen af at give mine synspunkter ift. IKT vækstteamet anbefalinger til den kommende vækst strategi overfor Erhvervsstyrelsens industri-gruppe: Teleforum (medlemmer og andre ting her:
Det var 4 timers spændende oplæg og dialog omkring vækstteamets anbefalinger. I dette indlæg uddyber jeg mine synspunkter og hvor jeg synes at Danmark skal sætte ind for at skabe
målbare forbedringer = vækst ved at bruge ICT langt mere offensivt.
Min præsentation kan ses her:
Tema 5 - en sikker og velfungerende infrastruktur
Overordnet har vækstteamet præsenteret et væsentligt og godt input til hvordan vi kan få øget produktivitet og vækst i Danmark gennem øget brug af ICT og digitalisering. Selvom man med rapporten forsøger at indikere hvad der skal ske, hvornår og hvordan, får man ikke taget fat om det ondes rod - man lider lidt af berøringsangst i forhold til at sige de ting der skal siges.
Men det er omvendt væsentligt at påpege, at vi har som nation grund til at være stolte af det som vi har opnået - andre lande er grønne af misundelse over hvordan den offentlige sektor har digitalisering og har understøttet dette. Dette er naturligvis et samspil af mange forhold:
* Danmark har verdens mest tillidsfulde borgere - vi tror, at det offentlige er til for os og ikke omvendt. Derfor har vi en service-forventning der mødes af en service-villighed på den anden side af bordet.
* Danmark er blandt de mest registerede lande - offentligt tilgængelige grundregistre (CPR, BBR, CVR) har dannet rygraden i den danske digitalisering - samkøring har muliggjort effektiviseringer og forandringer som vi misundes. DK er relativt unikke på dette område. I andre lande rundt kigger man med forundring - nogle gange rædsel - på at vi fx gennem OIS kan få 400-500 data punkter / oplysninger om en vilkårlig ejendom - og hvem der ejer den, hvad den kostede ved sidste salg, hvad den offentlige vurdering er etc. Et andet eksempel er, at et nyfødt barn efter få timer kan findes i mere end 37 forskellige registre/systemer, som styrer fx udbetaling af børnepenge (til moren!), og at vi kan gennemfører en komplet valghandling på 17 dage.
* Danmark har en høj grad af læring og uddannelse - de fleste har et fornuftigt fundament for at bistå med digital selvbetjening.
* Danmark har haft modet til at tilbyde selvbetjening til borgerne - omkring 2001 blev Tast*Selv fremhævet af daværende vice president Al Gore, US, som et af de lysende eksempler på fagre nye verden i offentlige sektor digitalisering.
Men vi ville ikke være ægte danskere hvis ikke vi forsøgte at gøre det bedre og mere innovativt. Og der er bestemt forhold, som er bekymrende i forhold til DK's fremtidige brug af digitalisering og udnyttelse af ICT til at skabe vækst i samfundet generelt.
Vi er faldt tilbage i nogle af de eGovernment benchmark's som laves - dette skyldes at vi faktisk er blevet så avancerede, at vi holder op med at tilbyde services - vi har nået det automatiserede / transformerede niveau, hvor M2M (maskine-til-maskine) kommunikation har afløst selvbetjening og egentlig sagsbehandling. Dette er en meget positiv udvikling, som vi kun skal have mere af. SKAT har på visse områder været bannerfører - dog kan det undre, at man forsøger at automatisere gennem brug af selv-udviklede metodikker fremfor anvendelse af Commercial-of-the-shelf (COTS) [hvorfor der alt andet lige er højere risiko, højere omkostninger og større vedligeholdelsesudfordringer] - men det ændre ikke på, at man faktisk er kommet ganske langt. Der er dog langt til "best-in-class", som har fuldautomatiserede ansøgnings- og beregningssystemer - fx i Sverige kører en række offentlige tilskud med automatiseringsgrader på 99.98%.
Vi er også faldet tilbage på den globale benchmark ift. bredbåndsudbredelse. Vi er ikke længere i top 10 ??
Top 10 Bredbånd Globalt - naturligvis er Hong Kong og Singapore højt placerede - det er "nemt" at rulle bredbånd ud i én by / et område. Men der er alligevel imponerende at Sydkorea ligger hvor de ligger. I DK bør vi kigge nærmere på, hvordan de har gennemført en så massiv kapacitetsudbygning.
Vi uddanner ikke nær nok talenter på IT-området - og dem vi så uddanner, de forlader snart landet for Østkystens sommer og sol - og skaber deres virksomheder, vækst og beskæftigelse der. Dette er naturligvis på sin vis karikeret - men der er en del sandhed i, at vi har været for dårlige til at sælge ICT som fag - det bør der rettes op på!
----------
I min præsentation kigger jeg på, hvordan 3 væsentlige forandringsparadigmer vil komme til at påvirke den måde, som samfundet agerer på:
* Det digitale service samfund
* Det data/informantions-drevne samfund
* Det CIIP-krævende samfund.
Jeg vil i et senere blog indlæg uddybe disse, men for nu
ANBEFALINGERNE.
Overordnet anbefaling:
Danmark bør have et
DIGITALISERINGSRÅD, som kan anbefale hvordan man kan indlejre ICT i alle aspekter af det danske samfund. Det skal skabe dialog mellem regering, politikere, interessenter, virksomheder og forskere med henblik på at understøtte og udvikle en lang-sigtet eksekveringsplan for realiseringen af "Det Digitale Service Samfund". Modsat tidligere udvalg og anbefalinger, bør der være politisk håndslag om at gennemføre anbefalingerne langt mere effektivt end det fx tidligere er set med andre kommissioner og udvalg.
Dette
NATIONALE KOMPROMIS om realiseringen af det danske digitale service-samfund skal helhedsorienteret bane vej for at Danmark igen kan blive noteret for vores retmæssige placering som verdens mest digitale samfund. Strategien - og dens ekskvering - skal omfatte alle væsentlig samfundsområder, som indeholder ICT - fra uddannelse, til erhvervspolitik, til udenrigspolitik og udviklingspolitik.
Som Kennedy sagde: "We choose to go to the Moon and the other things, not because they are easy, but because they are hard".
Uddannelse og forskning:
Anbefaling: IKT som faglig kompetance på alle trin i uddannelsessystemet
Der skal indlejres IKT kompetancer på alle niveauer af uddannelsessystemet. Ikke bare "almindelig" kontor-kvalifikationer som tekstbehandling, regneark - men mere hardcore - der skal leges med hvordan IT virker, hvad det er, og hvordan man kan fx selv lave sin egen app!
I folkeskolen og ungdomsuddannelserne bør IKT og anvendelsen heraf sættes meget mere massivt på skoleskemaet. Der er brug for at have digitale læringsmiljøer - ikke kun fordi det er langt mere effektivt, men også fordi man kan graduere undervisningen til den enkelte eleves behov - og man kan minut for minut følge med i hvordan og hvad den enkelte elev har lavet og lært. Dette vil faktisk kunne eliminere de individuelle læreplaner for eleverne og skabe mere fokus på de ting som er svære. Samtidig kan man vise forældrene hvor deres barn er i klassen, i forhold til landet i realtid - således at man kan opretholde en dialog mellem forældre og skole omkring at skabe den bedst mulige læring for den enkelte elev. Disse læringsløsninger skal naturligvis være tilrådighed for alle skoler og eleverne autentificer sig med deres "
Børne Digital Signatur" - forældrene skal også have adgang til det digitale lærningsmiljø for at hjælpe og se hvordan det går med barnets læring.
På universitetsområdet bør der ses på hvordan ITU kan sprede viden og indsigt til andre fagområder - hvordan humaniora, jura, samfundsfag etc. kan beriges af fx et 4 ugers kursus i "Moderne digitalisering og ICT" - for at øge bevidstheden og viden om hvad der er bag det digitale service samfund.
Det offentlige:
Anbefaling: Det offentlige skal bruge sin "indkøbskraft" koordineret.
Den offentlige sektor har en enorm indkøbskraft, som man ikke udnytter - det skal der gøres op med. Ved at pulje - eller samindkøbe - kan man få bedre priser, samtidig med at man skal bistå med at skabe videns-enheder og understøtte innovation, som kan medvirke til jobskabelse og eksportmuligheder - især på service-området.
De kommende supersygehuse ligger lige for. En samlet model for hvordan de bedst og billigst - men samtidig også mest innovativt og fremtidssikret - fælles indkøber den IT-infrastruktur som bør og skal kendetegne et supersygehus anno 2014. Der er desværre ingen tegn på, at denne overordnede koordination sker - det lader til at hver region sin dagsorden og implementeringsplan.
Der kræves et endeligt opgør med "det kommunale selvstyre" på IT-området og "minister-ansvarlighedsloven" på det statslige område - undskyldninger, som ofte anvendes til at udarbejde special-løsninger med særlige lokale særtræk.
Anbefaling: Biometrisk "on-card" / "on-Phone" authentificering
CPR systemet skal grundlæggende nytænkes. Og det vil være naturligt dersom man indtænker hvordan autentificering skal ske i en mobil digital verden. I 2006 blev det digitale "Borger-service-pas" anbefalet - og ved det seneste valg gik daværende minister Helge Sander til valg på at etablere et biometrisk borger-service-kort, som erstatning for det nuværende NemID.
Med de teknologier som kendes i dag - og med den teknologiske udvikling i mente, er vi nødt til at komme ud over rampen. Der findes udmærkede løsninger som kan lagre biometri og gøre det til genstand for autentificering, uden at vi kompromitterer den enkeltes privacy. Kombinationen af OTP (One-Time-Password), biometrisk identifikation og "on-card" blev lanceret for 5-6 år siden af et dansk firma. Idag kan sådanne teknologier indlejres i mobiltelefoner og sammenhængen mellem mobilitet, autentificering og validering er lige for.
Teknologierne er modne - vi skal straks have igangsat debatten - som skal være så åben og transparent som muligt omkring fremtiden digitale autentificering. Et udgangspunkt kan være det arbejde og anbefalinger som Rådet for Større IT-sikkerhed kom med - og som pt. videreføres i regi af Rådet for Digital Sikkerhed.
Anbefaling: Gå forrest med "digitaliseret lovgivning" og automatisering.
Danmark kan blive et af de førende lande i at automatisere og skabe 1-1 relationer mellem lovgivning og implementering (
se et tidligere blog indlæg) - udover at vi forenkler måden som vi implementerer system-understøttelse og digitalisering på, skabes der også muligheden for at afteste forskellige regel-regimer og benchmarke disse inden idriftsættelse.
Som den demografiske udvikling er, vil der fra 2020 være en stigende mangel på kvalificerede arbejdstagere - det forventes, at vi mangler ca. 60.000 hænder. Mange af disse vil være i den offentlige sektor, hvorfor effektivisering og automatisering af mange af de ting vi gør i dag vil være bydende nødvendigt.
Danmark bør derfor satse på automatisering - ikke kun som Helle Thorning-Smith omtalte det på VL-døgnet i forhold til robot-teknologi - men langt mere gennemgribende i forhold til alle forhold hvor der arbejdet med objektive kriterier som skal evalueres. Der er også visse subjektive områder (skøn) som vil kunne løftes effektivt med øget automatisering.
Anbefaling: Rettidig omhu med digitalisering
I år 2000 var jeg med til at formulere regeringens kommende politik på det Digitale Danmark - vi havde en masse visioner og ideer - som Danmark nok teknologisk ikke var moden til - men at der skulle gå indtil idag (den fuldt udbyggede "single-point-of-entry" til den offentlige sektor borger.dk findes jo ikke endnu) er ganske enkelt ikke noget der fører Danmark ind i verdenseliten.
Et andet eksempel: Politiet har just sat en Cyber-kriminalitets enhed på banen - det vil være omrkring 100 mand, som kan bistå med alle de forbrydelser som sker i cyberspace. Anbefalingen om at oprettet et særligt fokus på internet/cyber-kriminalitet og at opgradere politiets forståelse af hvad denne kriminalitetsform medførte og ville medfører, blev givet i 2006-7 i regi af en arbejdsgruppe i Teknologirådet. Rapporten "
IT-sikkerhed på tværs af grænser" har som anbefaling 4 politiets arbejde med Cyber-kriminalitet. Hvorfor skulle der gå 7 år før det blev en realitet ? (selvsamme rapport anbefaler indlejring af IT-sikkerheds-awareness i Folkeskolen - noget som bastant blev skudt ned at Det Radikale Venstre).
Det bør være en del af det nationale kompromis, at anbefalingerne føres ud i livet senest 1 år efter at de er fremsat - ikke så meget sniksnak og polemik - just do it.
Anbefaling: Det gode eksempel skal tvangs-udrulles.
Der er rigtig mange gode eksempler på, hvordan effektivitet og efficiens er tilvejebragt med øget digitalisering i den offentlige sektor. Med oprettelsen af ABT funden troede man at man havde fundet den hellige gral - og sandt at sige synes jeg at der er kommet vægtige resultater ud af arbejdet. Men der er omvendt også en utrolig mangel på "
rettidig omhu".
Et eksempel fra ABT er business casen bag "fjern-tolkning" - den viser enorme besparelser. Men selvom alt hvad der kræves er en "Skype" eller anden video-forbindelse, så er det ikke noget der på nogen måde er blevet implementeret i hverken politi, sygehuse eller offentlige/kommunal forvaltning. Det er teknologisk modent, det er effektivt, det vil spare store summer - hvem er det der blokerer for en udrulning ?
På sygehusområdet var der 14 amter - med mere end 22 EPJ-systemer - vi har det problem i Danmark at vi lider af lokalpatriotisk "NIH" - Not Invented Here - hver lille bykonge eller regionsformand vil så gerne se sit eget nyde fremme. Men vi er for små til at vi kan tillade os den luksus at kaste rundt med skatteborgerne penge. Der er brug for stærkere styring og centralisering.
Når man skal lave borger-service fx et call.center hvor borgerne skal ringe ind for at forhøre sig om et sagsforløb osv. skal man bruge et CRM / call center system. Hvorfor vælger man ikke at sige at man genanvender ét af de systemer der allerede er i brug og har vist sig effektivt - for alle kommuner - vi taler da trods alt dansk alle sammn - og hvis man nu ikke taler dansk, så vil det i en central model være så meget billigere at skabe mulighed for at betjene borgere på engelsk, tysk, urdu, swahili what-ever. Lad os nu komme ud over NIH!
Erhvervslivet:
Anbefaling: Erhvervslivet skal "tvangsdigitaliseres".
Naturligvis ikke fra den ene dag til den anden, men hurtigst muligt. Det er chockerende, at mere end 1/3 af alle SME ikke har nævneværdig digital anvendelse (36%). Kun den allermest basale viden og brug. Sammenholdt med at ca. 1 mio danskere har så dårlige IT-kompetencer at de faktisk ikke kan selvbetjene sig (selv?), står vi overfor et massivt problem, som ikke lige går væk.
Den første "tvangsdigitalisering" af erhvervsområdet fandt sted i 2002-3 med indførslen af det fuldt digitale indberetningssystem for
revisorer ift. helligdagsåbent. Man "tvang" revisorerne til at indberette digitalt. Alle sammen. På samme måde, som man nu tvangsdigitalisere ift. borgerne.
Så - det offentlige skal have al information digitalt. Omvendt skal det offenlige også tilrettelægge de krav som pålægges erhvervsdrivende således at det ikke bliver byrdefuldt. Senest har Digital Post vist sig ikke at leve op til dette. Både ift. den tekniske implementering og den måde som man har betjent kunder på.
Som en del af det nationale kompromis, bør der sætte fokus på hvordan SME-segmentet kan lære at indkludere IT - hvad med at sende alle ITU-studerende ud i én uge hvert år - til 4 forskellige SME'er og lade dem analysere, drøfte og anbefale hvordan den givne virksomhed kan komme videre med sin digitalisering - udover at det vil løfte det generelle kundskabsbillede af hvor vi er, vil det tillige give en merkantil indsigt, som ofte savnes på de videregående uddannelser.
Omdømme i omverdenen:
Anbefaling: Det offentlige DK og det private DK skal samarbejde langt mere.
Vi vil så gerne "systemeksport" og vi har prøvet og fejlet. Grundlæggende er der en lang række barrierer, som vanskeliggøre at fx et DK firma kan sælge til Sydafrika' eller Japan's offentlige sektor. Både kulturelt, sprogligt og system-forståelse (hvordan med udbud, partnere, regler etc). Vi bør kigge på fx USA: Når de sender en delegation til et land eller en mellemstatslig organisation, består den af BÅDE offentlige repræsentanter og private virksomheder. Og de offentlige medarbejdere promovere deres virksomhedsrepræsentanter - og dette sker dagligt over hele kloden. I Danmark har vi berøringsangst - det skal der gøres op med!
Der skal indføres en pligt for offentlige virksomheder til at fremvise deres digitaliserede løsninger til delegationer som fra udlandet viser interesse for at se løsningerne og lære hvordan de kan replikere hvad vi har gjort her i Danmark. Samtidig skal der etableres en "fast-track" visumsprocess, som kan lette adgangen for disse udenlandske delegationer. Og ydermere bør offentlige kunder, når de får anmodninger om at præsentere deres resultater i udlandet overveje, hvordan leverandør(erne) eller branchen kan inddrages heri.
Anbefaling: Satsning på skabelse af et ICT-vækst-hus i København.
Vi skal ser på hvordan man kan skabe et vækst-initiativ centreret omkring København. Selvom jeg kommer fra Jylland, har jeg ingen naive håb om at et dansk ICT-væksthus kan placeres mellem Holstebro, Hernning, Struer og Skive (ie. Vinderup). København er det eneste sted, hvor et levedygtigt "cluster" kan skabes. Det er der mange grunde til, som jeg ikke vil oprulle her. Men: Trust me.
Man kunne med fordel overveje at se på mulighederne for at starte med et fælles nordisk / baltisk fokus på Informations Sikkerhed - vi har stærke traditioner og mange dygtige aktører på området. Man kan se på det arbejde som en
arbejdsgruppe under BDF lavede for 2 år siden og i samarbejde med Københavns Kommune, staten (UM og Invest In Denmark) og BDF / DI / IT-Branchen og Rådet for Digital Sikkerhed vurdere, hvordan et forsknings/uddannelses/rådgivnings cluster omkring IT-sikkerhed kunne etableres og tiltrække udenlandske investeringer.
