At turde tænke nyt og radikalt anderledes

På ITB's årsmøde forleden var der et dobbelt fokus på digitaliseringen af undervisningssektoren - eller på undervisning.

Lars Løkkke fortalte som hovedtaler under middagen, om sine ideer og resultaterne med Løkke Fonden.






På jysk kan ordet sjovt både betyde "underholdende" og "mærkværdigt/mystisk/underligt" - og de første resultater fra Løkke Fonden er faktisk begge - for vel er det fantastisk godt at man på få uger opnår forbedringer på 2-3 læringsår hos "udfordrede" unge drenge - men omvendt er det udover al fatteevne, at man ikke i folkeskolen kan tilbyde en undervisning som fanger unge, motivere og driver dem fremad.

Men spørgsmålet er, hvordan kan vi rulle en grundlæggende transformation ud på tværs af folkeskolen - de første skridt er taget med reformen af folkeskolesystemet, men har vi tænkt tingene helt til ende ...?

Den første taler var Kenneth Johansen, som er adm. dir. i Oracle Danmark, og en god kollega. Noget af det, som han påpegede var, at vi ikke tænker visionært nok, når vi forsøger, at visualisere hvordan fremtidens brug af IKT vil være i den offentlige sektor. Som eksempel nævnte han, at hvorfor ikke lade den bedste lærer i Danmark i matematik på 3-klasse trin undervise samtlige elever i Danmark ? Gennem fx videolæring?

Ideen er rigtig god, men den skal tænkes ind i et holistisk tilgang til hvordan vi maksimerer IKT anvendelsen i folkeskolen. Jeg beskrev de overordenede linier i det nedenstående overfor ABT-fonden for 3-4 år siden, så det er ikke en ny tanke!

Der er behov for at tænke skolen, undervisning, læring, forældrene, lærerne og det offentliges behov ind i en samlet model for den digitale skole - som skal understøtte det fysiske møde i skolen.

•Eleven

•Har færdigheder til at bruge IKT

•Har internet adgang på såvel skolen som i hjemmet. Den nye skolereform kan bla. betyde, at der bliver mindre egentlige lektier hjemme.

•Man har online adgang til alle læringsmoduler – herunder video af ”best-in-class” lærer, som viser hvordan pensum skal forståes.

•Man kan se hvor man er i sin læseplan – man kan se sin fremdrift. Og man kan fx indføre ”stjerner” for at nå givne mål (et element at gamefication). 

 

•Læreren

•Grundlæggende færdigheder i at bruge digitale undervisningstilbud

•Hjælper såvel de fagligt svage som stærke med hele tiden at løse de udfordringer de står overfor.

•Kan i realtid se hvor den enkelte elev er, hvad for opgaver de har løst, hvor de er gået i stå, osv.

•Kan rette og hjælpe eleven online– man kunne overveje at tilbyde online hjælp i tidsrummet 8 – 22 gennem fx lærerstuderende.

 

•Cloud-baseret læringssystem

• For hvert klassetrin findes 1-2 digitalt læringssystem (CONTENT) som er tilgængeligt via nettet

•Læreren  giver lektier for og kan løbende se fremdrift og læringshastighed for hver elev

•De dygtige elever får automatisk støtte til større / flere udfordringer – de svage elever får automatisk nemmere og mere støtte fra læreren.

•De kan se en video med den bedste lærer/pædagog i DK forklare det de ikke forstår.

 

•Forældrene

•Kan følge deres barns komplette fremdrift, historik og læring over tid. De kan føre en dialog med læreren om barnet ift. konkrete svagheder i forståelsen.

•De kan se hvor barnet er med at nå sine læringsmål

 

•Det offentige / staten

•Det offentlige kan aggregere data fra dette online læringsmiljø, og få brugs-data, og fremdrifts-data samt læringssdata.

•Der kan filtreres på mange niveauer og sammenlignes over regioner, kommuner, lærer etc. Data som kan anvendes til at optimere læringen for alle elever.

•Danmark har en unik chance for at blive blandt de mest digitalt effektive læringssamfund – og for at skabe fundamentet for videnseksport på området.

Løst og fast om Informations Sikkerhed

I går aftes havde jeg fornøjelsen af, at give mine tanker og viewpoints til en samling erhvervsledere omkring de udfordringer, som vi som samfund står overfor i forbindelse med digitalisering og digital transformation - isærdeleshed omkring hvordan data og information i fremtiden vil kræve langt mere beskyttelse, men andre emner som børns brug af internettet, hvordan vi "forudsiger" fremtiden, hvorfor man end ikke kunne få lov til at gennemføre forsøg med eValg og den konstante kamp med "wrong-doers" - herunder både hackere, NSA og hvorvidt der findes bagdører eller ej.

Jeg havde - som altid - en mængde slides - du kan se dem på Slideshare / min LinkedIn profil. Smid gerne en kommentar på LinkedIn eller her på bloggen.

Det vil føre for vidt at gå i dybden med alle facetterne ved informationssikkerhedsudfordringerne ved digitalisering af samfundet, men nogle få nedslagspunkter.

1) Der er brug for at tænke HOLISTISK - det er som om, at der sker en kortslutning hos mange når man ser kompleksiteten / udfordringerne forbundet med digitalisering. Men der er kun en måde, at spise en elefant på - og det er i små bidder. Det samme må gælde for Informationssikkerhedsområdet. Men først bliver vi nødt til at forstå hvor stor elefanten er - hvad den rummer og hvilke dele der gør hvad - og hvilke konsekvenser de enkelte dele kan have for vores samfund.

2) Som samfund er vi ved at overgå fra det analoge til digitale samfund - jeg har i mange år forsøgt at italesætte "Det Digitale Service Samfund" som afløseren for videns/innovationssamfundet - sagen er, at med omfattende digitalisering og automatisering vil der - hvis vi tænker os om - blive mere frihed, mere fritid, mere sjov med teknologi end uden. Men der er fare-signaler som vi skal være bevidste - der er en stigende modstand overfor "tvangsdigitalisering" - i Danmark blot se på den kritik der har været at Digital Post og virksomheders udfordringer med at indfører det.

Det er en svær balance at navigere - hvad er det rigtige at gøre - hvad skal vi stille af krav - og hvad kan vi gøre nu og hvad skal vi vente med ...? Jeg har ikke en "silver bullet" - men en af de kommende dage vil jeg poste hvad jeg mener skal være Danmarks fremtidige måde at udvikle sig på digitalt.

3) Vores børn bruger det nu 25-årige Internet som en daglig forlængelse af sig selv - som voksne ser vi til med skepsis og nogle gange går vi for langt i vores ønske om at beskytte vores børn. Men der er problemer - rigtige mennesker bliver udsat for grove, digitale ydmygelser - DR har den seneste tid haft fokus på Red Barnets analyse af "gråzonerne" af pædofili, og man interviewede bla en pige der som 14-årig blev "groomet" til at udstille sig selv - og derefter truet til yderligere eksponering (indslaget findes på DR's site, jfr. ovenstående link).

Igen er det en svær balance - hvor er det at vi som forældre skal sætte foden ned - og hvor skal vi vise tillid ? Hvad skal jeg sige til min 16-årige datter omkring brugen af sociale medier - og hvad hun poster. Skal jeg sige: "Internettet glemmer ALDRIG" og dermed lægge min forståelse af, at det hun gør idag, kan skade hende i morgen (hos en potentiel arbejdsgiver?) eller skal jeg kræve at få hendes password til Facebook for derigennem at kunne overvåge hende (det er der faktisk forældre der gør - se her på DR). Og hvordan stiller disse spørgsmål sig i forhold til at Danmark har underskrevet konventioner om børns menneskerettigheder - vi holder skrapt øje med børnearbejde, traffiking osv. men når der sker lovlig, men muligvis u-etisk overvågning af børn, så er vi tavse ? Hvorfor ? (En af Internettets founding fathers ønsker globale digital human rights i anledning af 25-året for idriftssættelsen af WWW).

Jeg synes personligt, at man godt kan overvåge demente og små børn - men er en 17-årigt et lille barn som man må overvåge - og er den små-konfuse ældre mand, som min egen far, og som jeg nok også bliver, nok "forvirret" til at man skal tagges og trackes ? Hvor går grænsen? Hvem sætter grænsen? Og hvem er det lige, der sætte dette  på dagsorden i Folketinget ?

4) Beskyttelse af væsentlige data - og privacy beskyttelse.

Selvom der er megen snak om NSA og privacybeskyttelse er det på sin vis forstemmende hvor lidt bevågenhed dette har blandt de ledende politikkere både hos regeringen og oppositionen.

Der er grundlæggende brug for at vi som samfund kommer op i gear og sætter de nødvendige ressourcer af til at styrke dels borgeroplysningen om it-sikkerhed, dels den offentlige tilgang til beskyttelse af borgernes data og deres privacy. Vi har brug for at der etableres et tre-benet system med både militær, politimæssig og civil "overvågning" af it-sikkerhedsområdet.

Der er brug for yderligere digital kulturforståelse og læring overfor de unge og også os ældre - der er basalt set brug for mere folkeoplysning om hvad det vil sige at være en digital borger i et digitalt samfund!