At turde tænke nyt og radikalt anderledes

På ITB's årsmøde forleden var der et dobbelt fokus på digitaliseringen af undervisningssektoren - eller på undervisning.

Lars Løkkke fortalte som hovedtaler under middagen, om sine ideer og resultaterne med Løkke Fonden.






På jysk kan ordet sjovt både betyde "underholdende" og "mærkværdigt/mystisk/underligt" - og de første resultater fra Løkke Fonden er faktisk begge - for vel er det fantastisk godt at man på få uger opnår forbedringer på 2-3 læringsår hos "udfordrede" unge drenge - men omvendt er det udover al fatteevne, at man ikke i folkeskolen kan tilbyde en undervisning som fanger unge, motivere og driver dem fremad.

Men spørgsmålet er, hvordan kan vi rulle en grundlæggende transformation ud på tværs af folkeskolen - de første skridt er taget med reformen af folkeskolesystemet, men har vi tænkt tingene helt til ende ...?

Den første taler var Kenneth Johansen, som er adm. dir. i Oracle Danmark, og en god kollega. Noget af det, som han påpegede var, at vi ikke tænker visionært nok, når vi forsøger, at visualisere hvordan fremtidens brug af IKT vil være i den offentlige sektor. Som eksempel nævnte han, at hvorfor ikke lade den bedste lærer i Danmark i matematik på 3-klasse trin undervise samtlige elever i Danmark ? Gennem fx videolæring?

Ideen er rigtig god, men den skal tænkes ind i et holistisk tilgang til hvordan vi maksimerer IKT anvendelsen i folkeskolen. Jeg beskrev de overordenede linier i det nedenstående overfor ABT-fonden for 3-4 år siden, så det er ikke en ny tanke!

Der er behov for at tænke skolen, undervisning, læring, forældrene, lærerne og det offentliges behov ind i en samlet model for den digitale skole - som skal understøtte det fysiske møde i skolen.

•Eleven

•Har færdigheder til at bruge IKT

•Har internet adgang på såvel skolen som i hjemmet. Den nye skolereform kan bla. betyde, at der bliver mindre egentlige lektier hjemme.

•Man har online adgang til alle læringsmoduler – herunder video af ”best-in-class” lærer, som viser hvordan pensum skal forståes.

•Man kan se hvor man er i sin læseplan – man kan se sin fremdrift. Og man kan fx indføre ”stjerner” for at nå givne mål (et element at gamefication). 

 

•Læreren

•Grundlæggende færdigheder i at bruge digitale undervisningstilbud

•Hjælper såvel de fagligt svage som stærke med hele tiden at løse de udfordringer de står overfor.

•Kan i realtid se hvor den enkelte elev er, hvad for opgaver de har løst, hvor de er gået i stå, osv.

•Kan rette og hjælpe eleven online– man kunne overveje at tilbyde online hjælp i tidsrummet 8 – 22 gennem fx lærerstuderende.

 

•Cloud-baseret læringssystem

• For hvert klassetrin findes 1-2 digitalt læringssystem (CONTENT) som er tilgængeligt via nettet

•Læreren  giver lektier for og kan løbende se fremdrift og læringshastighed for hver elev

•De dygtige elever får automatisk støtte til større / flere udfordringer – de svage elever får automatisk nemmere og mere støtte fra læreren.

•De kan se en video med den bedste lærer/pædagog i DK forklare det de ikke forstår.

 

•Forældrene

•Kan følge deres barns komplette fremdrift, historik og læring over tid. De kan føre en dialog med læreren om barnet ift. konkrete svagheder i forståelsen.

•De kan se hvor barnet er med at nå sine læringsmål

 

•Det offentige / staten

•Det offentlige kan aggregere data fra dette online læringsmiljø, og få brugs-data, og fremdrifts-data samt læringssdata.

•Der kan filtreres på mange niveauer og sammenlignes over regioner, kommuner, lærer etc. Data som kan anvendes til at optimere læringen for alle elever.

•Danmark har en unik chance for at blive blandt de mest digitalt effektive læringssamfund – og for at skabe fundamentet for videnseksport på området.