Digitaliseret lovgivning

Når man taler om digitaliseret lovgivning - eller digitaliseringklar lovgivning - tænker man ofte i første omgang på en lovgivningstekst eller policy, som på en enkel måde kan gøres til genstand for digitalisering - at man kan sætte en computer til at beregne, vurdere eller konkludere.

Men der er mange andre aspekter - og fordele ved digitaliseret lovgivning.

* Fra vugge-til-krukke tilgang
* Simulering
* Konsistens og effekt-check
* STP - Straight Through Processing (automatisering)
* Reduktion af snyd og fejl.

Fra vugge-til-krukke:
"Ægte" digitaliseringsklar lovgivning er kendetegnet ved, at man har en konsistent metode for hvordan man håndterer "fra ide til implementering" af en lov. Man kunne med fordel se på en ny model for kontanthjælp i Danmark:

1) Der skabes en politisk ide omkring en ændring af kontanthjælpen - dette skal i gennem folketinget som et lovforslag, hvorfor der udarbejdes en mængde vurderinger og konsekvenser af ændringerne - samtidig forhandles mellem de politiske partier ændringerne og ændringer til ændringerne, som ultimativt former den lovtekst som folketinget vedtager.

2) Efter lovens vedtagelse udstedes evt et cirkulære eller vejledning, som danner grundlagt for implementeringen hos den udførende myndighed - som de efter JP's artikel i går (http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6399416/kommunernes-vurderinger-af-unge-skal-undersoeges/) står klart, er der en række fortolkningsmuligheder - det vil sige, at der i lovgivningen er tale om en kombination af objektiv og subjektiv regelsætning.

3) Lovgivningen eller policyen indarbejdes i et ICT-system - den traditionelle måde har været at myndigheden har kravspecificeret systemet i samarbejde med et konsulentfirma, hvorefter man gennem udbud har konkurrenceudsat udviklingen / leveringen af et system som kunne leve op til kravene - ofte tager denne proces 1-2-3 (eller flere) år - og i mellemtiden har reglerne formentlig ændret sig drastisk.

Naturligvis er det digitale klart at foretrække fremfor det analoge. Jeg har eksempler fra udlandet, hvor man har digitaliseret processer som kunne beslaglægge en dygtig sagsbehandler i op til 4 uger, kan løses på 1-2 sekunder fordi IT kan sammenholde mængder af metadata (data om data) og de relevante regler ufatteligt hurtigt. Og samtidig er afgørelsen konsistent. Ofte ses der i manuelle afgørelser af være et væsentligt retssikkerhedsproblem, idet forskellige myndigheder (fx kommuner) kan træffe forskellig afgørelse med samme input.

Når man digitalliserer fra start-til-slut kan man opnå en række fordele - fx at man kan få den samlede tid fra man starter på en lovgivningsproces til denne er fuldt digitalt understøttet ned på under 1 år - selv for komplekse områder. Men det kræver naturligvis er man er villig til at fravælge den "gamle" måde, at gøre tingene på (og så længe det offentlige præges af NIH - Not Invented Here, bliver det nok op ad bakke).

Der findes idag veldefinerede standard IT-systemer, som kan håndtere hele flowet fra vugge-til-krukke af en lovgivningsproces. Men de bruges stort set ikke - hvis man ville gøre den offentlige sektor mere produktiv, kunne en grundlæggende omlægning af måden vi gør tingene på være interessant. 

Simulering:
Et andet aspekt af digitaliseringsklar lovgivning er, at man kan simulere alle stadier af ændringer af en lov. Jeg tror ikke, at man ift. kontanthjælpsreformen har beregnet alle konsekvenser ift. alle potentielle modtagere og følgevirkerne heraf - ganske enkelt fordi man ikke har haft værktøjerne til dette. Men hvis man digitalisere lovgivningen allerede mens man konciperer, vil man kunne lave årsags-analyse og konsekvensanalyser - ganske enkelt vil man kunne simulere hvordan forskellige indkomstgrupper og personer vil blive ramt.

Vi så jo for nogle få år siden, da man omlagde børnecheckken, at de vedtagne regler blive ændret, da man politisk realiserede hvordan konsekvenserne af de vedtagne regler faktisk var - med digitaliseret lovgivning vil man kunne skabe gennemsigtighed ift. de faktiske konsekvenser - og naturligvis også hvordan andre ændringer (som dem der fremsættes under forhandlinger i Finansministeriet) vil ændre udkommet for forskellige grupper.

Konsistens:
Digitaliseringklar lovgivning vil samtidig med betyde en væsentlig simplificering af fortolkning af lovgivning - der vil stadig være behov for subjektiv afgørelse i en række sager. Mit foretrukne eksempel er, at vi ikke ønsker at have automatiserede afgørelser om børnefjernelse - dette skal være en subjektiv vurdering, naturligvis baseret på objektive kriterier.

Meget lovgivning / policy / regler er ganske objektive i deres beskrivelse - og disse egner sig ganske godt til at blive digitaliseret. Når reglerne er digitaliserede bliver de samtidige konsistente for alle - den enkelte sagsbehandler kan ikke påvirke afgørelsen, og det kan ansøgeren heller ikke - graden af lighed og retssikkerhed bliver markant forhøjet. Jeg har ikke grund til at tro, at der systematisk snydes med reglerne, men ofte sker der en subjektiv drejning af en regel, således at man enten over- eller under-fordeler en given ansøger, når man har manuel håndtering af fx tildelinger af services/tillæg.

STP:
Digitaliseringklar lovgivning kan desuden gøres til genstand for end-to-end digitalisering - der kan fx være tale om at man udfra nogle digitale data (metadata) er i stand til konkret af foretage en beregning af en social ydelse - hvis man kender alle datapunkter, er det nemt at beregne boligstøtten - og man kan nemt regulere denne hvis fx indkomst eller leje ændre sig.

Hvis man kombinere med M2M (maskine-til-maskine) kommunikation, vil man få højtydende IT, som kan automatisere uhyre effektivt. Det bedste jeg har set er en automatiseringsgrad på 99.98%.

Regleændrings-gennemsigtighed:
Når man har hele lovgivningsprocessen digitaliseret vil man også kunne se hvilke dele af en given lov eller policy der benyttes og hvordan dens udgiftsprofil ser ud - man kan nemlig skabe 1-1 relationer mellem den faktiske lov-komponent og den tilsvarende implementering i regi af det tilhørende IT-system (og disses betalingssystemer) - på denne måde bliver det nemt at spore hvordan en inkonsistens eller uhensigtsmæssighed er forankret i lov, og dermed korrigere sådanne uden alt for omfattende lovgivningsmæssige konsekvenser.